Om Forecheck

Morten Vadskær

Forecheck.dk er et hobbyprojekt, der er drevet af mig, Morten Vadskær. Jeg er 46 år gammel, bor i Aalborg, har tre børn hvoraf de to spiller ishockey. Og min interesse for ishockey kom først, da de begyndte på sporten.

Efter et års tid fik jeg selv meldt mig på et hold og helt naturligt begyndte vi at komme til elitekampene i Aalborg. Langsomt men sikkert krøb ishockey ind under huden på mig.


Hvad er der på siden her?

Som du nok har bemærket, så er der kampreferater fra Metalligaen. Siden blev startet 9. marts 2020, så der er kun referater fra 2019-2020 sæsonen.


Hvad kommer der mere her?

Jeg har planer om at udvide med statistik om både kampe og spillere. Der udover er det også planen at 1. divisionskampe og 2. divisionskampe samt kvindernes kampe skal optræde her. Men det hele er et hobbyprojekt, så der går lige lidt tid, inden alt det er på plads.